Ville du kunne date en amputeret ?

Først og fremmest skal jeg skynde mig at sige at det her er IKKE en kontaktannonce 🙂 Men jeg syntes at emnet er vigtigt ,ikke kun om man kunne date en amputeret ,men hvad med andre handicaps ? Det her er jo ikke noget jeg selv har tænkt over før min ulykke ,jeg tror faktisk aldrig jeg har stødt på en med et handicap på Tinder . Ihvertfald ikke en der viste det frem. Og jeg forstår nu virkelig godt hvorfor. Jeg har været single i 2 år ,og jeg nåede at date inden min ulykke ,og det var altså en virkelig overfladisk verden hvor man kan blive afvist bare ved den forkerte øjenfarve ,profession eller dialekt. Jeg ønsker ikke...

Mit arbejde er en del af mig

  Arbejdsglæde Jeg blev engang hypnotiseret fordi jeg havde en svær periode med lavt selvværd, hypnotisøren bad mig finde den version af mig der gav mig den tryggeste følelse indeni ,der hvor jeg var stærk og med mest selvværd. Jeg så mig selv i min kittel for mig, Dorthe i arbejdstøj var simpelthen den rolle jeg havde det bedst med. Jeg blev uddannet Sosu assistent som 19 årig og jeg har altid elsket mit arbejde ,der har da været arbejdspladser hvor jeg ikke havde det godt men generelt har jeg altid fundet min plads og sat en ære i at gøre det godt. Jeg har aldrig tænkt over hvor stor en del af mig der er mit job ,men det...

Mine piger – en oplevelse som har givet os et bånd, der er ubrydeligt.

Mine Piger Jeg vil i nogle nye indlæg gennemgå min tid på Riget lidt mere. Jeg gør det for at dele ud af ros og gode tips til jer. Måske kender i en der er indlagt i længere tid eller måske er du sygeplejerske/Sosu og kan finde inspiration i mine oplevelser. Jeg var indlagt i 8 måneder, gudskelov var det ikke som sengeliggende hele tiden, men tiden er lang og man bliver hurtigt isoleret fra den virkelige verden. Jeg er en heldig pige med gode veninder, der også i min indlæggelse havde en helt særlig betydning for mig. De ting de gjorde for mig i min tid som indlagt og stadigvæk gør er uvurderligt. I næsten 3 måneder lå jeg...

Jeg vil leve,ikke bare overleve….

Det var den sidste dag i skolernes juleferie,og jeg skulle i aftenvagt. Jeg havde været i træningscentret med Mathias som er min yngste søn på 15. Da vi var færdige, handlede vi ind og spiste en god frokost sammen. Da jeg puttede min madpakke i cykelkurven  og cyklede på job, følte jeg mig glad indeni. Det havde indtil videre været en god dag og den var kun lige begyndt. Jeg glædede mig til at komme på arbejde. Det gjorde jeg altid. Det lyder måske lidt for godt til være sandt, men det var sådan det var. Jeg havde verdens bedste job og de skønneste kollegaer på fødegangen i Roskilde. Og jeg har faktisk aldrig været så glad for at gå...

Velkommen

Velkommen til min blog. Jeg har længe tænkt på at dele lidt af den her verden jeg nu lever i. Jeg hedder Dorthe er 40 år, single, mor til to fantastiske teenagedrenge og så er jeg benamputeret efter en ulykke . Alt dette er meget nyt for mig og jeg kæmper hver dag for at forstå den her nye krop og i det hele taget en tilværelse som fysisk udfordret. Min blog kommer ikke til at indholde reklamer om Daniel Wellington ure, Luna way Konto eller Verisure alarmsystemer ,jeg vil bestræbe mig på en positiv og personlig blog som er lavet til at give inspiration og glæde. På søndag udgiver jeg min første rigtige indlæg og du vil der kunne...