Glædelig jul og Godt nytår

I morgen er det juleaften og nedtælling til det nye år går for alvor igang. Jeg tror ikke jeg er så meget anderledes end andre mennesker, jeg tænker ofte tilbage på året der er gået og især siden min ulykke har jeg haft behov for at se året igennem med andre øjne end jeg plejer. For hvad der før var vigtigt er måske ikke så vigtigt længere.

Før i tiden ville jeg måske ha ønsket mig at jeg i det nye år ville kunne avancerer i mit job, have mere tid i hverdagen, rejse mere , læse mere og være mere tilstede for mine drenge. Nu er jeg i en situation hvor jobbet for en stund er taget ud af mit liv, dette gør ondt og jeg savner det med hver en celle i min krop. Tid har jeg indimellem for meget af , især når man så bruger den på at spekulerer og overtænke de små ting. Og jeg føler netop nu at jeg er mere nærværende end før med mine drenge og nu har de faktisk ikke så meget brug for mig mere.

Mit år 2019 har været fantastisk, både fantastisk hårdt og fantastisk dejligt.

Da vi gik ind i 2019 sad jeg alene i min stue, helt af egen fri vilje men jeg havde kun været udskrevet i 3 måneder og mit sind var ikke frisk på en nytårsfest. At komme ud af et sygehus efter 8 måneder krævede mere af mig end jeg troede og det overraskede mig hvor svært det hele var. Så 2019 startede med en ny plan for mig, jeg besluttede at få min træning i faste rammer, min terapi skulle øges og jeg skulle igang med at finde ind til mig selv.

I januar blev jeg kontaktet af en gammel kollega som bad mig skrive et gæsteindlæg til hendes blog og ret hurtigt kom min egen blog op at stå, jeg bruger min blog som et talerør og en slags terapi , jeg er så glad for at hun skubbede mig i den retning og jeg bliver stadigvæk så mega glad når nogen kan bruge det jeg skriver, for det giver mig en tro på at der stadigvæk er brug for mig og den viden jeg har.

I februar tog min søn det her foto af mig og for første gang syntes jeg at kunne se mig selv med den protese på. Jeg brugte sidenhen billedet til den datingprofil hvor jeg mødte min kæreste og derfor betyder det billede rigtig meget for mig.

Jeg forsøgte mig kort at komme i en hvid kittel men måtte sande at det var for tidligt , min ivrighed var større end energien og den fysiske begrænsning fyldte mere end jeg havde regnet med. Men jeg forsøgte og jeg er stadigvæk super taknemmelig for følelsen af den  hvide kittel .

Mødet med min kæreste står som den bedste ting der er sket mig i 2019, jeg havde ærligt ikke troet at jeg ville kunne forelske mig igen men han har givet mig de vildeste sommerfugle i min mave, den største omsorg og den varmeste kærlighed jeg kunne ønske mig. Jeg ved jeg ikke er nem at være sammen med , men jeg ved også at jeg er det hele værd og det er han også 🙂

Da året startede var jeg 90 procent af min tid i min lejlighed , og efter mødet med min kæreste kastede jeg mig sammen med ham ud i ting jeg aldrig havde troet jeg skulle lige i år . Restaurent besøg, stand up, fester, børnefødselsdage, camping, shopping, sove i det fri under den svenske himmel, bade i vesterhavet,rejsen til cran canaria og inden året er omme har vi holdt vores første jul sammen i hans skønne hus med min far og min kærestes dejlige famillie og hans 3 søde børn.  Jeg har fået lov til at blive en del af hans børns liv og de har alle 3 en særlig plads i mit hjerte .Jeg ved godt at i ved det, men jeg elsker den mand så utroligt højt. Tak skat for 2019

Efter jeg startede min blog kontaktede Matin Esquives mig, han er den dygtigste fotograf og de billeder vi tog og den snak vi havde var endu et vendepunkt for mig i 2019. Responsen på billedet har været stor og jeg håber han er frisk på at tage nye billeder af mig i år, for det gjorde noget rigtig godt for mit selværd og mit eget selvbillede.

Mine drenge har heldigvis også haft tid til mig , vi har været på ture sammen, i sommerhus og har nydt timer sammen herhjemme. De er et par travle gutter så tiden er ekstra skøn når de har tid til deres mor 🙂 Jeg elsker  de mennekser de er og jeg ved de glæder sig på mine vegne . Begge to har i år fået kørekort og mor her er nu hensat til passagersædet , men hvor er det stort at de stadigvæk har brug for mig ved deres side.

Der har også været tid med de her to skønheder, det er ingen hemmelighed at mit savn til dem og til Roskilde stadig fylder , men de har endnu engang bevist at de slipper mig aldrig uanset afstand. Jeg elsker Min Majs og Tania ,og de er min familie , begge har i år skrevet indlæg her på bloggen og når jeg læser det de har skrevet så kan jeg ikke komme i tanke om en større kærlighedserklæring , jeg håber de ved at jeg vil gøre alt for dem 🙂

Jeg har i år for alvor mærket hvor skønt det er at være tilbage i Jylland, tættere på min famillie , at de også kan se hvor glad jeg er og at jeg også kan være noget for dem indimellem er dejligt . Og jeg har været så heldig at gamle bekendtskaber er vendt tilbage , og jeg nu langsomt er ved at få et netværk her. At sidde med min gamle folkeskoleveninde Maiken  og sludre efter så mange år hver for sig har været så betydningsfuldt og en stor gave for mig.

2020 er allerede igang for mig for jeg har store planer og forventninger, jeg glæder mig til at tage jer med .

Tak fordi du læser med , det betyder mere for mig end du vil tro:-)

De kærligste julehilsner og godt nytår

Dorthe