Min blog er flyttet til http://www.etskridtforan.nu Håber du fortsat vil læse med Kærligst Dorthe

Altid når jeg fortæller min historie så rettes vreden mod den chauffør der kørte mig ned, og især da det kom frem at der var store mangler i sikkerheden i vognen ,og at han var i en tilstand der ikke er lovligt når man kører. Men jeg har kun meget kort følt en vrede mod ham , i dag føler jeg faktisk ingenting. Jeg tror på vi var 2 ofre den dag i 2018, han var også et offer for hans liv må alt andet lige også være væltet og selvom han ikke fik fysiske ar så tror jeg det vil give selv den mest hardcore type et knæk. Jeg kender ham ikke , jeg har aldrig mødt ham men...

Jeg er vokset op med verdens bedste lillebror og vores bånd er helt specielt. Min lillebror og hans søde kone er nogle af de vigtigste mennesker i  mit liv og derfor var nyheden om deres famillieforøgelse også en lykkelig dag i mit liv. At fødslen af lille Tobias skulle være på samme tid som min ulykke var der ingen der kunne forudse , men jeg ved at lille Tobias har de sejeste og bedste forældre i verden og jeg vil altid passe på dem alle 3, og de passer på mig i medgang og modgang er vi der for hinanden 🙂 Her er deres oplevelse af vores tragiske tid, skrevet af verdens sødeste svigerinde Mona. Claus (Dorthes bror) og jeg,...

  Hele ideen med min blog er at hjælpe bare et andet menneske og jeg modtager beskeder fra mange forskellige mennesker der alle har en historie og de har indimellem fundet en ro i noget jeg har delt. Det betyder jo ikke at vi har samme udfordringer men alle har lighedstegn ,og inspiration og motivation kan nogle gange komme fra en uventet kant. Der er så mange emner man kan berører når det kommer til minoriteter, fordomme , den sociale accept og vores omverdens forståelse for det der fylder i den enkeltes liv. Vi kan alle bilde os ind at kunne sætte os i andres sted , men jeg tror også vi stadigvæk læner os op af de foredomme og...

I dag er det 2 år siden jeg fik lov til at leve videre. Mange mennesker ser tilbage på tragiske datoer i deres liv og bliver mindet om den sorg de oplevede, jeg forsøger at gøre min dag til en dag hvor jeg fejrer at jeg fik lov til til at bliver lidt endnu. Tanken om en fejring af min dag kom efter jeg så en dokumentar om amerikanske veteraner der alle fejrer deres “alive-day” , den ide tog jeg til mig for jeg er vild med tanken om at hylde livet. Nogen soldaterne går enda så vidt at de udskifter deres oprindelige fødselsdag og kun markerer den nye dag resten af livet. Så vidt vil jeg nu ikke gå...