I min tid på Riget fik jeg en ny familie , mine to veninder blev til søstre som jeg vil have i mit liv til den dag jeg dør. Jeg var aldrig i tvivl om deres kærlighed til mig og min til dem, men den omsorg de gav mig de 8 måneder var fuldstændig overvældende og fantastisk. Jeg har bedt begge mine piger skrive deres egen version af tiden på Riget. I dag er det Tanias skriv i kan læse. Tania og jeg mødte hinanden i 2011 . Jeg elskede den pige fra første gang jeg hørte hendes latter ,den er helt unik og går lige i hjertet på de rigtige mennesker. Hun kan altid give mig styrke ,og...

Da jeg startede min blog var jeg så heldig at en skøn blogger Josephine Valentin delte et link til min blog, derigennem fik jeg en del følgere og læsere ,jeg er vild med at vi kan booste hinanden og hjælpe med at formidle andres gode budskaber. En af Josephines følgere som er fotograf kontaktede mig og tilbød mig en fotosession. Jeg hader kameraer og det har jeg altid gjort men jeg tænkte at en fotosession ville hjælpe mig med min egen kropsforståelse. Første gang jeg besøgte Martin talte vi længe og jeg blev tryg ved ham, men da han sendte mig de billeder han havde taget så kunne jeg slet ikke kende mig selv. Jeg tænkte længe over om jeg...

I den “amputerede” verden er alt lidt maskulint, syntes jeg . Det hele er meget teknisk, robot delen er for mig ret ligegyldig selvom jeg godt ved det er den teknologi der gør at jeg kan klare mig så godt som jeg gør. Og jeg er ovenud taknemmelig for at jeg har fået bevilliget en protese der er så god som den er, men misforstå det ikke ,det er MIG der skal lave det hårde arbejde og ikke mit ben. Nogle mennesker tror at man da “bare” får en protese og så er lykken gjort. Min og andre amputeredes genoptræning er ikke begrænset til 2 eller 5 år, det er resten af livet vi skal træne for at kunne opretholde...

I den første tid efter min ulykke var mit sind et stort kaos. Sorgen, traumet og ikke mindst de ulidelige smerter gjorde mit sind mørkt. Den sløvende medicin og min afkræftede krop gjorde heller ikke min sindstilstand bedre. Det har været svært for mig at indrømme de tider hvor jeg bare gerne ville dø. Men eftersom tiden går syntes jeg nu det er på tide at komme ud med at det faktisk var mit største ønske, heldigvis i en kort periode. De fleste mennesker kan cirka forudse hvad de laver og hvor de er en uge frem i deres liv. Jeg anede intet om min fremtid, vidste ikke engang hvordan jeg havde det en time frem. Uvisheden om hvordan mit...

Noget af det jeg frygter mest ved at vise min protese eller mine ar frem er at skræmme især børn. Måske er det også derfor at Rasmus Paludan i disse dage truer med at sende mennesker som mig ud på en øde ø ,væk fra alle de almindelige mennesker der kunne blive stødt af at se noget der ikke er normen. Jeg vil gerne være med til at nedbryde de fordomme der er omkring amputerede, og også prøve at fjerne det skræmmebillede det kan være for nogen. I min omgangskreds er der ikke mange små børn, min lille nevø blev født kun en uge inden min ulykke og jeg er så glad for at i hans øjne så har jeg...