frygten for en badedragt

  Jeg har besluttet noget for mig ret vildt. Min dejlige kæreste og jeg skal på ferie om kort tid. Det er vildt for mig fordi det er den første ferie sydpå efter ulykken og alle de her “første gange” er milepæle jeg helst vil være foruden men de er nødvendige for at jeg kan leve det liv jeg vil. Vi rejser bare os 2 denne gang, og jeg må indrømme at da jeg trykkede bekræft på hjemmesiden så var det ikke med samme glæde som når jeg før har booket en ferie. Tanker om hvordan kommer jeg ud til flyveren , hvor længe kan jeg mon sidde i flyet og hvad nu hvis min benstump hæver og protesen ikke...

vågner i natten

Lige for tiden er søvn en mangel i mit liv, og jeg tror de fleste godt ved hvad mangel på søvn gør ved os mennesker. I min tid på Riget elskede jeg faktisk at komme i narkose , for det var den bedste og mest smertefrie søvn jeg kunne få. Jeg har fået min del sovemedicin og det er faktisk ret vigtigt for mig at holde min krop fri for den slags medicin. Men jeg kan godt mærke at mine ressourcer efterhånden er på reservetanken. Hvorfor vågner jeg så og kan ikke sove ? Jeg har så mange ting der går min vej og er omgivet af kærlighed, støtte og omsorg.Så det er ikke derfor jeg ikke kan finde ro. Det...

Jeg slipper dig aldrig

Mit venskab med Majbritt er noget af det vigtigste i mit liv, hun er uden omsvøb det mest omsorgsfulde og kærlige væsen. Jeg har slet ikke ord til at beskrive hvor taknemmelig jeg er for at have hende i mit liv men jeg tror når i læser det her indlæg som hun har skrevet ,at i også forstår hvor unik hun er. Håber i vil læse hendes beretning og give hende kærlighed.Billedet her er af vores veninde tatovering som vi fik lavet inden jeg forlod Riget, den symbolisere at heldet er med os så længe vi holder sammen. Jeg elsker dig Mus ,og jeg slipper dig aldrig 🙂   Majbritts beretning 3 januar 2018 Klokken 17.21 modtog jeg en besked...

1 år i “friheden”

D 31-8 var det 1 år siden jeg blev udskrevet fra Rigshospitalet, de her “mærkedage” er for mig ens betydende med reflektion og et tilbageblik på tiden der er gået. Jeg husker dagen hvor jeg skulle udskrives ret tydeligt, 8 måneder på et sygehus gør at du på en måde føler dig hjemme og på samme tid spærret inde. Den sidste træning med mine skønne fysioterapeuter var også tiden til min selvvalgte “udskrivningsprøve”. Jeg havde længe inden aftalt med min primær fysioterapeut Eva at min sidste øvelse skulle være at gå over alle fire fodgængerovergange i Blegdamskrydset lige udenfor Riget. Dem der kender det kryds ved at det er heftigt trafikeret og overgangene er så lange at de opdelt i...