Hudløs

spirituel

Jeg håber i alle nyder påsken derude og det dejlige vejr.

Ca 5 dage inden min ulykke fik jeg lagt kort ,de fortalte mig desværre ikke hvad jeg havde i vente ,men de har før hjulpet mig til beslutninger i livet. Beslutninger jeg inderst inde godt vidste ,men hvor jeg havde brug for et lille skub i den rigtige retning.

I tiden efter ulykken og indtil nu har jeg ikke været klar til at få lagt kort igen, men den anden dag var det tid igen. Jeg har en meget kær og elsket slægtning der kan det her, men at vi er så tæt forbundet gør det tit svært for hende at se ting. Denne gang var kortene ikke i tvivl ,jeg er på helt rette vej og i virkeligheden er det også det jeg føler. Jeg kan mærke mere end nogensinde før hvem jeg er og hvad jeg vil.

Kortene fortalte mig at jeg stadig skal forsøge at acceptere min nye krop og at jeg med min mission om at hjælpe andre vil komme nærmere den accept. Det er nemmere sagt end gjort ,men jeg forsøger hver eneste dag.

Ligesom alt andet på de sociale medier findes der tusindvis af billeder og video materiale af ben-amputerede der går ,løber ,danser, går i korte kjoler og i det hele taget fremstår stærke og i mine øjne perfekte. Uanset om du er benamputeret eller ej så er det en umulig kamp at leve op til den fantastiske SOME verden. Og jeg skal selv blive bedre til at rose mig selv for den indsats jeg gør,og for det menneske jeg er.

Men det er svært uanset hvem du er at finde den rigtige vej i livet, om det er spådommen der viser dig vejen eller om du selv finder den er ligegyldigt, jeg tror bare vi skal være bedre til at være dem vi er og ønske lige det vi vil . Jeg er så bange for om jeg nu er god nok ,og om jeg overhovedet kan hjælpe andre, og kan jeg overhovedet være en inspiration for nogen når nu der findes så mange andre der er bedre protesebrugere end jeg er. Men inderst inde så er det det her jeg vil, og jeg gør mit bedste for at være lige præcis det menneske jeg er og den ægte udgave af mig.

Kortene fortalte mig også at når jeg bare følger mine drømme og lader mine egne forhindringer blive mindre ,så vil jeg kunne hvile mere i mig selv og tiltrække nye mennesker der er gode for mig.

Jeg vælger at følge kortet, jeg vælger at være kærlighed og tilbyde en hjælpende hånd .

God Påske

Xoxo

Dorthe

1 kommentar

  • Tina Dyrekær

    Meget flot skrevet og 100% du har hjertet det rette sted ❤️, knus og påskekram Tina

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hudløs