drømmen om vesterhavet

det som ingen ved

Det her billede er fra min sidste solferie i 2018 med mine drenge, 6 måneder senere skete min ulykke og de to ben på fotoet forsvandt.

Jeg følger en del piger på instagram og i virkeligheden som hver dag kæmper med sygdomme som ingen kan se med det blotte øje og det er svært, vi ved alle at de synlige sygdomme er nemmere at forstå for omverdenen.

I mit tilfælde tror mange at mit største problem er mit amputerede ben, og det virkelig også en kæmpe udfordring i min hverdag men det er langt fra det der gør mest ondt på mig. Jeg har ondt hver eneste dag i mit højre ben, en smerte jeg ikke kan forklare og som ingen kan se. Jeg gemmer det ben væk fordi det er grimt og jeg er groft sagt flov over det. Smerterne er uforudsigelige nogle dage er de ulidelige. Jeg har længe tænkt på at dele et billede af mit ben så i bedre kan forstå men det er ret svært for mig fordi det er så personligt. Men nu gør jeg det , deler et billede af resterne af mit ben, det ben der mistede hud og fedtvæv under lastbilen og som hver eneste dag bærer min krop rundt i livet. Det ben jeg elsker og hader på samme tid, det ben som jeg var lige ved at miste , det ben jeg ellers havde forsvoret jeg aldrig vil vise til nogen.

Advarsel til sarte sjæle … det følgende billede kan være stødende!

Min fod gik heldigvis fri for at få revet huden af men den kæmper en kamp hver dag fordi lymfesystemet er væk og jeg bærer derfor kompressionsstrømper for at hindre væskeophobninger.

Jeg syntes det er fasinerende at den hud der er på mit ben kommer fra min ryg og min arm ,og jeg har faktisk et modermærke på benet der før sad på min ryg.

Mine søndagstanker går ud til de damer jeg følger på instagram og i min omgangskreds som hver dag kæmper med en “usynlig” lidelse, jeg har den dybeste respekt for jer og alt det i skal kæmpe med og ligge ører til fordi i lider i det skjulte. Kærlighed og styrke til jer 🙂

 

 

14 kommentarer

  • Anette Rosander

    Hvor er du bare sej, og fantastisk så langt du er kommet, på så kort tid ❤❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jette Fischer

    Mange tanker til dig, og sejt du står frem❤ Selv har jeg mistet lysten til at gå i svømmehal, det med at stå med to grimme ar, hvor mine fyldige bryster før sad, og folk der glor. Ikke engang derhjemme med manden, viser jeg mine ar. Og så er derv arrene på sjælen…. MEN vi er i live!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Hvor er det sejt, at du deler din historie og tør vise dit ben. Du burde vise det dagligt som et livsbekræftende bevis på, hvad du har været igennem, at du har overlevet og stadig er her på jorden. Stay with the fight 👍🏻👍🏻👍🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    🌸

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne-Marie

    Wauw! Det er så vildt og stærkt at du deler det! 💪♥️🔥
    TAK!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeannette

    Åh sødeste dig, nu græder jeg igen . Du er så mega sej i mine øjne.
    Jeg har som tidligere skrevet til dig, at mit bækken er knust flere steder også min hofte og når jeg så læser om dig og dine kampe/smerter føler jeg mig på eller anden måde at jeg ikke kan tillade mig at pive.
    Jeg har også så mange smerter og forstår ikke hvorfor det bliver ved. Jeg havde en virkelig god snak med “vores” Allan inden afrejse og nu sidder jeg her i Tel Aviv og kæmper alt er anderledes og min hjerne har svært ved at forstå det.
    Du er så sej at dele og tænker tit på dig💗 tak for at nævne mig i dag knus Jeanhas ( jeannette )

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Din sårbarhed er din styrke ♥️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Linn

    Det er sejt at du deler billedet 💪💪♥️♥️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Du er så super sej og modig at vise dit ben ❤ og dobbelt op på respekt herfra for du har mistet et ben men sandelig også et der er svært medtaget. Tak for at vi må se det med ❤
    Sender dig alt det bedste, tanker og kram ❤
    Du er med til at jeg værdsætter de små ting og det jeg har. Du gør en forskel 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Du skal ikke skamme dig. Hverken over det ben du mangler, eller det du har tilbage. Men jeg kan godt forstå at du synes det er svært at vise frem. . Min bror fik på Grønland en ski stav (der var i et reb bag en snescooter) ind i ballen, og rev 2 kg. Hud og kød af. Ved et held, undgik han at forbløde. Han har i dag 2 lår, der begge er mærket af hans ulykke. De ligner begge 2 det du har. Han skjuler det også for omverden. Så kan godt forestille mig hvordan du har det. Tillykke med dit mod. Jeg ønsker dig ALT muligt held og lykke. Også selvom du altid vil være smerte på virket. ❤️
    Mvh
    Mette
    (Det selv dække sine lår, pga. Modermærker og fregner)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sejt, at du deler. Billeder, tanker og kloge ord. Tak. 😍

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dorte

    Jeg kan på ingen måder forestille mig hvordan det er at gå igennem det du gør – men jeg er fuld af beundring over din ærlighed og åbenhed om det og din måde at anskue virkeligheden på. Du er en sej kvinde 💪🏼👍🏼😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne

    Din historie fanger mig gang på gang – på godt og ondt. Forstår godt dit kærlighed/had forhold til dit ben. Udefra ser jeg jo kun det gode i at du overlevede. Men ja, selvfølgelig er der mere bag end hvad ar og manglende ben viser.
    Du imponerer mig.
    Du fascinerer mig.
    Du inspirerer mig.
    God søndag

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kevin

    Du er stærk og sej.. Jeg elsker din styrke og din beslutsomhed. Allermest din evne til stadig at have medfølelse og indlevelse i alt den smerte andre har men som vi ikke kan se. Du bringer så mange nye aspekter til min bevidsthed hver dag. Tak 😘. Din Kevin

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

drømmen om vesterhavet