det som ingen ved

så er det slut

Alting har en ende og i dag er sidste dag i børnenes skoleferie og alt er fra imorgen igen tilbage til det normale.

Jeg har for andet år haft “sommerferie” selvom jeg ikke er på arbejdsmarkedet og det er altså en lidt speciel følelse, jeg savner den der følelse af at glæde sig til ferie og ja det lyder en smule priviligeret at “gå hjemme” ,men tro mig jeg byttede gerne min situation ud med 40 timers arbejdsuge på fødegangen og 5 ugers årlig ferie.

Den opmærksomme læser ved at jeg var startet i et praktik forløb på sygehusets medicinske afdeling men dette måtte jeg desværre stoppe ,da min energi og psyke stadig ikke er gearet til at arbejde selvom jeg savner at leve så normalt som muligt. Jeg er glad for muligheden og jeg glemmer aldrig følelsen af at hoppe i den hvide kittel, der kommer en dag hvor den bliver en fast del af mit liv på en eller anden måde. Jeg må bare sande at min utålmodighed er min største fjende og jeg vil så gerne bare leve , men der skal være energi til det der er vigtigst og lige nu er det min træning og at fungere som mor og være der for mine nære.

I min “ferie” i år har jeg nydt kærligheden, mine børn og mine bonusbørn , jeg har set min skønne veninder mere end bare en gang, og jeg har udfordret mig selv på mange punkter, jeg er stolt af mig selv. Jeg har fået skrevet lidt mere på det jeg en dag håber skal blive til en bog og jeg har fået reflekteret over livet og ikke mindst drukket en del rose 😉

Jeg vil gerne slutte af med at takke for den fuldstændig overvældende opbakning for mit indlæg sidste søndag, jeg blev overøst med kærlighed fra jer og det betyder virkelig meget når man deler noget så personligt.

TAK 🙂

 

2 kommentarer

  • Hanne

    Ting tager tid 🙏🏻 Og du når det hele det er jeg sikker på og den dag du er klar til jobbet i det hvide dress igen vil du stå stærkere end nogen sinde før. Og skulle planerne blive ændret så vil du stadig stå stærkt 💪🏽

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina Dyrekær

    Du skal nok komme i Hvidt igen og jeg lader mig gerne passe på af dig med fuld tryghed ❤️ Masser af kærlighed herfra ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

det som ingen ved