når veninder bliver familie

jeg savner mit ben

 

Jeg savner mit ben hver eneste dag. Jeg savner begge mine ben, for godt nok mangler jeg “kun” det ene ,men det højre ben er så skamferet og skadet at jeg faktisk føler jeg mangler dem begge to. Jeg er så taknemmelig for at det højre ben er der og det tager al læsset men det er også med en masse bekostninger, smerter og uro. Det højre ben må aldrig få sol pga den transplanterede hud , det er så tyndt fordi fedtvævet aldrig bliver gendannet igen, og nej det er ikke pæne tynde ben ,det er knogler med hud på ,min læg er 27 cm i omkreds på det “tykkeste” sted . Det er ikke et ben jeg nogensinde kommer til at vise frem for andre end mine kære. Jeg er så ked af at jeg før i tiden bandede over mine små tykke ben.

Jeg har dage hvor mine begrænsninger rammer mig med 100 km i timen og savnet vokser. Det er en helt ok følelse at have , men når den rammer så rammer den. Lige nu er billederne på de sociale medier fyldt med festival og ferie stemning, og jeg elsker de glade og positive opslag der kommer ud . Men jeg er også vildt misundelig på alle jer der danser ud i sommernatten i korte sommerkjoler og brune sommerben. Jeg er misundelig på jer der hopper i bølgen blå i de flotteste bikinier og drikker rose i vandkanten. Jeg er misundelig på jer der kan løbe jer en tur i vores smukke sommerland. Og jeg er misundelig på alle jer der har to sunde raske ben der bærer jer derhen hvor i vil uanset distancen. Og det er ok at være misundelig, for det giver mig lysten til at kæmpe endnu mere for det liv jeg gerne vil leve.

I denne uge har jeg kastet mig ud i noget nyt og meget grænseoverskridende for mig, jeg er taget med min kæreste og hans børn på camping ! Jeg er vildt nervøs for hvordan jeg klarer det og jeg er angst for at være en byrde for dem på deres ferie. De har været så søde at vælge Hvidbjerg strandcamping med 6 stjerner og gode forhold for handicappede kun for min skyld. Følg med på min instagram der vil jeg tage jer lidt med 🙂 Om 14 dage tager jeg med mine drenge 3 dage til København på shoppe/spise/hygge tur og der kommer jeg ved gud også på en prøve, for en strøgtur er ikke det samme når man som mig er angst for at falde. Men jeg glæder mig til kvalitetstid med min skønne familie og jeg glæder mig til at se tilbage på en sommer hvor jeg forhåbenligt har klaret mere end jeg selv troede var muligt.

God sommer derude

4 kommentarer

  • Eva

    Jeg håber du får en rigtig dejlig sommer sammen med dine nærmeste, med mange dejlige sommerminder.
    Jeg kæmper med fysiske begrænsninger efter min operation, men prøver at fokusere på det positive, selvom det ikke altid er lige nemt. Men du skal vide din blog er en stor inspiration i den forbindelse, så tak for dine kloge ord, der giver stof til eftertanke ♥️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hanne

    Jeg er ny følger både her og på din ig profil. For pokker hvor jeg beundre dig du er saftsuseme sej💪🏽 Du har jo været i helvede og er tilbage derfra og ingen tvivl ….. du kommer også til at danse igen en dag

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Dejlig sommer 😍❤️🌴 Love you og glæder mig til at se dig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    ♥️♥️♥️ Jeg har sagt det 100 gange og jeg ved at det kan være svært selv at synes det, men du er fucking sej! Det er du!!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

når veninder bliver familie