så er det slut

skrev han virkelig det ?

 

I sidste uge udgav jeg ikke et indlæg, og grunden var at jeg havde brug for at få reflekteret over de ord jeg så gerne ville skrive. For emnet var jeg ikke i tvivl om, jeg ville blot sikre mig at mit budskab ville blive serveret ordenligt, og jeg er ikke bedre end de fleste hvis jeg er såret , provokeret eller på anden måde i affekt så kommer mine ord ikke til udtryk på en anstændig måde.

I sidste uge skete det desværre igen, en ung kvinde omkom på tragisk vis i en højresvingsulykke i indre København. Jeg blev selv meget påvirket af overskiften i nyhederne og mine tanker går til de efterladte.

Samme dag bliver jeg gjort opmærksom på denne besked der florerede i en tråd på facebook..

Jeg vil lyve hvis jeg sagde at jeg ikke blev vred, og jeg havde allermest lyst til at gå i dialog med denne mand, men jeg stoppede heldigvis for mig selv op og gik igang med at tænke ,og  med at undersøge fakta. For det er ikke første gang jeg bliver mødt med denne påstand at kvinder er mere uopmærksomme i trafikken. Jeg er ikke på nogen måde ude i at indgå i nogen form for kønsdiskriminerende debat eller hænge mænd ud i forhold til kvinder og lad mig slå fast det handler ikke om at jeg føler mig ramt som kvinde men som  et offer for et højresvingsuheld, det der også interesserer mig er fakta og ikke mindst hvad vi kan gøre for at ændre de uhyggelige tal. En ting er sikkert hvis vi slynger om os med usande påstande så får vi aldrig mindsket de uheld der sker alt for ofte.

I 2016 har vejdirektoratet lavet en undersøgelse om kønsforskelle i i trafikulykker og den er faktisk ret så spændende.

I denne undersøgelse slås der fast at det er en myte at det er flest kvinder der kommer til skade i cykelulykker, den fortæller at der er flere kvindelige cyklister end der er mænd, og hvis man procentuelt ser på statistikkerne så fordeler ulykkerne sig næsten ligeligt imellem kønnene. Helt anderledes ser det ud med trafikulykker i bil, der er det mændende der er topscorer og især i ulykker i påvirket tilstand .

 

Men igen dette handler for mig ikke om en ret så uklædelig kønskamp om hvem der er mest skyld i hvad, men det handler om hvilke påstande vi går og deler og hvad vi vidergiver til vores børn. For vi ved da alle at det vi hørte vores forældre sige da vi var små det er det rigtige indtil vi en dag udvikler en mening selv og måske enda opdager at de tog fejl. Men hvem går påstandende ud over ? I tilfældet fra sidste uge gik det så ud over de efterladte til en ung kvinde der kun lige var startet på livet, og ja det gik også ud over mig. For jeg blev personlig ramt over en påstand om at jeg selv  alene er skyld i min egen ulykke.

Alle ulykker uanset udfald er individuelle og ingen kan på forhånd komme med at påstand om skyld, dette er forbeholdt vores retsvæsen og i mit eget tilfælde så holder jeg skyldsansvaret for mig selv da det ikke kun handler om mig og min familie men der er også en chauffør og hans familie involveret og vi har alle været igennem nok uro.

I dag er det SÅ nemt at sidde bag skærmen på de sociale medier og komme med påstande og udtalelser om andre, og hvor er det uintelligent og fordummende for vores fremtid at man finder en tilfredsstillelse i at nedgøre andre ,og især når påstandende er usande. I mit eget tilfælde har jeg selv sagt nej til at dele min historie i feks Ekstra Bladet, alene fordi jeg ikke skal ende som en skydeskive på Nationens kommentarspor.Lad os da få en god dialog om det det handler om, lad os få alle vores ressourser indenfor trafiksikkerhed og transport til at tale sammen og lad os løse et problem der er tydeligt for enhver. Og giv de mennesker der i forvejen sørger over et mistet familiemedlem ro til at sørge ,at placere skyld hjælper ingen i det her tilfælde.

Kærlig hilsen mig

 

 

 

 

1 kommentar

  • Jeannette

    Hej Dorthe
    Jeg blev virkelig også ramt da jeg læste den besked han havde skrevet. Jeg blev så vred og røg op i det røde felt. Hvad fanden bilder han sig ind og hvilken påstand. Jeg rør ned igen og tænkte han er en idiot med et kedeligt liv som sidder foran skræm dagen lang og kommenterer til højre og venstre.
    Det hjalp mig.
    Jeg er jo kommet til skade i trafikken i februar og jeg mistede min far i trafikken da han jeg var 18, det var en mand der kørte over for rødt og min far var ude og cykeltræne…
    så jeg blev meget ramt forleden og mit hjerte græd over denne unge kvinde skulle mistet kuvert samt at hendes pårørende nu har fået ødelagt deres liv😢
    Kh jeannette💗

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

så er det slut