vågner i natten

Lige for tiden er søvn en mangel i mit liv, og jeg tror de fleste godt ved hvad mangel på søvn gør ved os mennesker. I min tid på Riget elskede jeg faktisk at komme i narkose , for det var den bedste og mest smertefrie søvn jeg kunne få. Jeg har fået min del sovemedicin og det er faktisk ret vigtigt for mig at holde min krop fri for den slags medicin. Men jeg kan godt mærke at mine ressourcer efterhånden er på reservetanken.

Hvorfor vågner jeg så og kan ikke sove ? Jeg har så mange ting der går min vej og er omgivet af kærlighed, støtte og omsorg.Så det er ikke derfor jeg ikke kan finde ro.

Det startede faktisk for et par uger siden hvor jeg fik en foreløbig vurdering af min mengrad, dette ramte mig meget hårdere end jeg selv havde regnet med, det med at se sort på hvidt hvor ødelagt man rent faktisk er og måske er min egen situation først for alvor ved at synke ind nu…. Jeg er godt klar over at min sorgheling er noget jeg skal bearbejde på resten af mine dage, men hvor er det hårdt lige når det står på og jeg skal indrømme at lige nu lider jeg mere end jeg vil være ved. Det er et bump på den lange snoede vej hvor jeg lige skal navigere rundt i hvad der sundt og godt for mig.Jeg prøver på at se sorgen og smerten oppe fra og jeg ved det lige er en periode jeg skal igennem og lige nu så forstærkes den ekstra af den manglende søvn.

“Sorg er kærlighed der ikke har et sted at bo”, dette citat har jeg læst igen og igen, og min sorg over min nye krop er i virkeligheden et savn og en sorg til den krop jeg aldrig virkelig satte pris på før. Jeg kan se på billeder af mig selv fra før og tænke “hold nu op hvor var jeg smuk og flot” , det tænkte jeg aldrig dengang og hvor er det i virkeligheden synd og skam at jeg først nu kan se hvad jeg havde. Jeg ved godt at min kæreste syntes jeg er smuk ,og at min krop er et bevis på at jeg har kæmpet og sejret og jeg føler mig så heldig over at opleve en kærlighed der er så ægte. Men jeg savner min gamle krop og den frihed jeg havde dengang, friheden til at deltage aktivt i livet og ikke være fysisk begrænset. Men jeg skal også huske ikke at gøre samme fejl en gang til og igen ikke værdsætte mit liv lige nu, måske er det nemmere når den gode søvn vender retur 🙂