jeg savner mit ben

handi-camping

Som jeg skrev i mit sidste indlæg så stod den følgende uge på camping med min søde kæreste og hans dejlige unger. Jeg er glad for de inviterede mig med , og jeg gik ind i det med hele mit hjerte men med en ret stor frygt for at være i vejen for deres ferie.

Jeg er ret dårlig til at ikke kunne bidrage med noget og selvom jeg godt ved at min kæreste ikke forventede min hjælp til at sætte fortelt op eller noget andet fysisk relateret så var min frustration ret stor allerede på dag 1 fordi jeg ikke kunne hjælpe til. Det er jo ikke fordi jeg ikke godt kender til mine begrænsninger men det er stadigvæk hårdt at blive mindet om begrænsningerne og det gør så ondt fordi jeg stadig kan huske hvad jeg kunne engang.

Vi lå på Hvidbjerg strand camping og havde valgt denne bla fordi de skulle have gode forhold til handicappede. Nu er min camping erfaring ikke ret stor så jeg har ikke noget at sammenligne med. Det er en flot og fin campingplads med masser af aktiviteter og fine forhold.

Som handicappet ser man nok nogle ting som andre ikke ligger mærke til. Jeg ville ønske at flere steder benyttede sig af mennesker med fysiske udfordringer til at teste deres faciliteter af. Der var flotte handicaptoiletter med tilhørende bad.Men selve badestolen som jeg feks er ret så afhængig af var en helt alm plast have stol, når gulvet bliver vådt og stolen bliver varm af vandet så skrider benene på stolen rundt på fliserne. Gang arealerne om aftenen er fuldstændig mørklagte og med forskellig underlag , fliser ,græs og grus og dette var lidt af en udfordring med stok og toilettaske under armen . Min søde mand gik sødt med mig med lommelygten og lyste . Vores plads var meget ujævn og ja det er jo sådan det er på camping men for mig føles det som gulvet i hurlumhej huset i Tivoli at gå på ,og jeg følte indimellem at jeg lignede en der havde drukket tæt fra morgenstunden. (det gjorde jeg selfølgelig først fra over middag:-) )

Ungerne hyggede sig på pladsen og med de fantastiske faciliteter der passer godt til det danske sommervejr, indendørs badeland, legeland og trampolinland. De sødeste børn med stor forståelse for mig og min situation. Vi hyggede os med spil og snak, god mad og vin. Jeg er så heldig at have fundet en mand med det største hjerte og hans børn er af samme støbning.

Jeg bliver nok aldrig den store campist, og den eneste grund er at at jeg lige nu ikke ser nogen grund til at gøre mit liv mere besværligt end det allerede er, også selvom min kæreste hellere end gerne gør det hele så føles det bare forkert for mig at være så afhængig af andre og ikke at kunne bidrage med noget. Det påvirker min psyke mere end jeg lige havde regnet med. Jeg havde den dårligste samvittighed da vi skulle hjem og jeg ikke kunne hjælpe med noget og forlod min mand med et gennemblødt fortelt ,3 børn og en hel campingvogn at pakke ned, ikke at forglemme at det hele skulle pakkes ud igen når de kom hjem. Jeg vil selfølgelig til hver en tid tage med dem igen da jeg ikke skal være den der bestemmer deres ferieform.

Jeg vil ikke have været den her uge foruden da den har lært mig noget om mig selv, og jeg har fået dyrebar tid med mine mennesker. Hvidbjerg strand camping er et lækkert sted, og med lidt forberedelser hjemmefra og en tålmodig kæreste så kan det godt gå an som et handi-campingsted 🙂

 

 

 

9 kommentarer

  • Ingelise Rasmussen

    Kunne lyde hyggeligt👍I Gentofte og hvad med dig?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • etskridtforan

      Horsens så vi er lidt langt fra hinanden, men skriv endelig hvis du er i det jyske 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ingelise Rasmussen

    ÆV havde været hyggeligt at møde dig !
    Jeg havde også søgt Sahva’s Løbeskole men de anbefalede at jeg ventede til næste år så jeg fik en positiv oplevelse 👍

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • etskridtforan

      Hvor er du bosat i landet ? jeg er altid klar på en kop kaffe hvis du har lyst

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ingelise Rasmussen

    Stort tillykke med din sejr – du gjorde det 👍!
    Kun os der har prøvet det kan sætte sig ind i din beskrivelse af din oplevelse! Jeg nikker genkendende til det hele🙈At gå på græsplænen med en lille ujævnhed er som at bestige Himmelbjerget! Men hvor er det skønt med sådan en forstående kæreste og hans børn får en super gevinst i at leve sammen med en handicappet

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Hej Dorthe.
    Hvor har du ret i det med at få tjekket forholdene af handicappede. Min svoger er lam, og sidder i kørestol. Hver gang de skal afsted på ophold /ferie, ringer min søster for at høre om forholdene, og om der som det vigtigste er gode toilet og bade forhold. Og hver gang hun får at vide der er fine forhold, ender de ud med at det ikke passer, eller at det som du skriver er en havestol der står som badestol.
    Jeg tænker der kunne være en forretning i at kontakte feriesteder, hoteller mv for at være om de kan bruge en handicap konsulent til at tjekke forhold og give god vejledning til hvad de skal tænke på ved indretning ☺️
    Du er vildt sej 💪

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • etskridtforan

      Tusind tak for de søde ord, og hvor er det en god ide med en konsulent virksomhed måske jeg skulle tilbyde Hvidbjerg en gratis konsultation ? 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ingelise Rasmussen

    Tillykke med din kæmpe sejr !👍
    Kun os der har prøvet det ved hvad det er du beskriver – blot en lille bule på græsset er som at bestige Himmelbjerget – men du gjorde det !
    Og fedt med så skøn en kæreste og hans børn lærer så meget om livet med et handicap 👍👍
    Rigtig god sommer – kommer du til arrangementet på Sletten?
    Mvh Ingelise

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • etskridtforan

      Hej ingelise , jeg kommer desværre ikke på sletten men til løbeskolen hos Sahva. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

jeg savner mit ben