Som jeg skrev i mit sidste indlæg så stod den følgende uge på camping med min søde kæreste og ha
Se næste indlæg >
Højresvingsulykke
I sidste uge skete det igen, det der for altid vil ramme mig med en ubarmhjertig smerte som får mit hjerte til at isne.
Endnu engang skal jeg læse om en højresvingsulykke med en lastbil og en cyklist.
Jeg tænkte inden min ulykke “hvordan kan det dog ske?” og “ser de sig ikke for?”. Jeg ved nu at det kan ske for alle ,og at ingen kan gøre sig til dommer over hvorfor det sker…for det sker hele tiden. Vi hører om det hvis ulykken er “slem” nok , eller hvis det i de virkelig slemme tilfælde ender fatalt, men alle de gange hvor det er “lige ved og næsten” hører vi intet. Både ved min ulykke og ved ulykken fra sidste uge hører man “højresvingsulykke, den tilskadekomne er nu uden for livsfare ,er kørt til behandling/kontrol på sygehuset” og så hører man ikke mere…. Jeg tænker ofte på hvorfor der ikke bliver fulgt op på historien, hvorfor er det kun spændende lige i det øjeblik ulykken sker ? Og vil vi i virkeligheden ikke blive mere opmærksomme hvis vi også hørte om alle de skader der sker og den kamp både cyklist og chauffør står over for efterfølgende ?.For det er åbenbart kun interessant nok når det ender fatalt.
Jeg er selv en del af en ret kedelig statistik og jeg ved der er mange derude der har været tæt på en højresvingulykke. Det er ikke alle der er lige så uheldige som jeg og mister lemmer ,men den psykiske del kan også være slem efterfølgende. Der kan være mange forskellige grunde og ydre faktorer der gør at det her sker, jeg ønsker ikke gå ind i hvorfor min ulykke skete det er stadigvæk alt for nyt for både mig og chaufføren. Dog er faktum at jeg bærer ikke nag, jeg er ikke sur eller bitter, men jeg vil gerne arbejde dedikeret for at få de tal kunne falde drastisk.
I går var jeg en tur i Roskilde og genså stedet hvor jeg blev kørt ned, jeg har været der et par gange siden men i går ramte det mig ekstra hårdt, jeg kan ikke helt forklare hvorfor. Jeg forstår stadigvæk ikke selv hvordan det kunne ske for mig, men det gjorde det og jeg vil resten af mine dage gøre alt for at hjælpe til at det måske ikke sker for andre.
Jeg er nysgerrig, hvor mange har en højresvingsulykke tæt på, har du oplevet den selv eller kender du til nogen der har, både som cyklist eller som chauffør ? Og alle ulykker er ulykker i min verden uanset skaden. Jeg håber i vil hjælpe mig med at dele mit oplæg så jeg kan få så mange tilbagemeldninger som muligt.
Skriv gerne i kommentarfeltet nedenunder
Lev opmærksomt
Kh Dorthe
Jeg har selv været ude for en højresvingsulykke tilbage i 2006, da jeg var 25 år. Det hele står stadig klart for mig – jeg glemmer det aldrig. Da jeg røg ind under og trillede rundt, nåede jeg at tænke, så nu kommer baghjulene og så er jeg her ikke mere. Til mit held sad jeg fast imellem tvillingehjulene, så jeg nåede heldigvis ikke ned til baghjulene inden chaufføren blev gjort opmærksom på, at han havde ramt mig.
Jeg er sluppet heldigt, har fået en del operationer på mit ene ben, men det fungere helt normalt, dog uden følelse. 1Jeg døjer med mit bækken, der var ledskred af den ene skulder og jeg havde åbent brud i panden ind til kranieknoglen.
Jeg priser mig lykkelig for at jeg overlevede. Den dag i dag stivner jeg stadig, hvis der holder en lastbil ved siden af mig om det så er i bil eller på cykel. Er jeg på cykel står jeg som regel af og går ind på fortovet.
Jeg var med i ude og hjemme og kom også med i Godaften Danmark, for at sætte fokus på, at mange folk stopper op og kigger, når man ligger der helt foreslået..