I sidste uge udgav jeg ikke et indlæg, og grunden var at jeg havde brug for at få refl
Se næste indlæg >
1 år i “friheden”
D 31-8 var det 1 år siden jeg blev udskrevet fra Rigshospitalet, de her “mærkedage” er for mig ens betydende med reflektion og et tilbageblik på tiden der er gået.
Jeg husker dagen hvor jeg skulle udskrives ret tydeligt, 8 måneder på et sygehus gør at du på en måde føler dig hjemme og på samme tid spærret inde. Den sidste træning med mine skønne fysioterapeuter var også tiden til min selvvalgte “udskrivningsprøve”. Jeg havde længe inden aftalt med min primær fysioterapeut Eva at min sidste øvelse skulle være at gå over alle fire fodgængerovergange i Blegdamskrydset lige udenfor Riget. Dem der kender det kryds ved at det er heftigt trafikeret og overgangene er så lange at de opdelt i midten. At gå der alene uden min fys ved min side og med trafikken buldrende om mig var en prøve jeg aldrig glemmer, og da jeg kom i mål og så glæden i Evas øjne var det det hele værd.
Ved min udskrivelse flyttede jeg også i min nye lejlighed i Horsens og da jeg ankom den aften var det kun 2 gang jeg havde set mit nye hjem. Dette var min nye start på et nyt liv, og da jeg lå der i sengen den aften alene ramte angsten og glæden på samme tid.
Hvad er der så sket på det år der er gået… Jeg har forsøgt mig med mange ting som jeg skulle gøre “for første gang” . Og jeg er slet ikke færdig. Den største udvikling for mig er rent mentalt, den fysiske del er jeg slet ikke tilfreds med endnu og jeg ved ikke om jeg nogensinde bliver det. Men jeg er klar over at jeg bliver aldrig færdig med at genoptræne , både min psyke og min fysisk vil for altid kræve at jeg gør ting for at bibeholde det liv jeg har og ønsker at få. Men det er hårdt at hele tiden tænke på om jeg nu gør det godt nok, træner nok og udfordrer mig selv nok . Jeg er min egen største kritiker og min utålmodighed er ekstrem.
Men når jeg kigger tilbage og blandt andet ser de her to billeder ved siden af hinanden så kan jeg jo godt selv se at jeg er virkelig kommet langt og jeg er stærkere end de fleste.
Da jeg blev udskrevet delte jeg denne opdatering på facebook i håb om at den kom ud til alle de mennesker jeg har haft berøring med på Riget. Jeg ved en blev delt mange gange så jeg håber den er kommet ud til de rette mennesker for jeg skylder dem den største TAK.
31-08-2018
I går forlod jeg Rigshospitalet efter næsten 8 måneder . Det er en personlig kæmpe sejr , men også lidt vemodigt at sige farvel til det “hjem” jeg har haft i 243 dage. De ansatte på Riget har reddet mit liv , de har passet på mig og genoptrænet mig så jeg nu kan få min hverdag og et liv tilbage .
Jeg har hele mit forløb igennem følt mig i de tryggeste og dygtigste hænder . Aldrig på noget tidspunkt har hverken jeg eller mine nærmeste følt at noget kunne være gjort anderledes eller bedre . Vi er kun blevet mødt med omsorg og høj faglighed .
Jeg har selv været i sundhedsvæsenet i næsten 20 år og det er en udskældt branche . Alt for ofte hører vi kun de negative og dårlige historier og om de besparelser de ansatte hver dag kæmper med. Jeg håber min ros lander hos de rigtige . Hos den læge der tog imod mig på traumecenteret som sammen med andre læger fik sat mit bækken sammen , fik mit ødelagte venstre ben amputeret ,og som reddede mit højre ben ved at fjerne den hud der ikke længere havde forbindelse til blodbanerne . Til den plastik kirurg som fik tranplanteret nyt hud på mit ben og som havde den tålmodighed jeg ikke selv besad . Til de fantastiske sygeplejersker og sosu assistenter der passede mig og brugte deres pauser hos mig fordi jeg havde brug for nærvær . De er den bedste terapi jeg har haft . Til anæstesilægen der hjalp mig med de smerter der i starten var ulidelige . Til de portører der kørte mig frem og tilbage fra mine operationer og som altid forsikrede mig om at de passede på mig . Til operationssygeplejersken som vaskede mit hår når jeg var i narkose og altid holdte min hånd når jeg var bange . Til de serviceassistenter der sørgede for min mad og gjorde rent på min stue , altid med et smil. Til personalet på patienthotellet som har heppet på mig når jeg gik forbi og som havde tid til en snak når min hjemve den rasede . Og ikke mindst til mine fysioterapeuter som fra 1 dag startede med min genoptræning fordi de troede på jeg kunne komme til at gå en dag . Deres gejst inspirerede mig i en sådan grad at jeg i går gik fra Riget på 2 ben . Alle de ansatte jeg har mødt på Rigshospitalet skylder jeg den største tak og ros. Jeg er stolt af det sundhedsvæsen jeg har mødt.
Af mit hjerte tak ♥️
Ingen kommentarer endnu